Business People Meeting

     

Karriere

Vi er nordens største teglproducent og er en ledende leverandør til den danske byggebranche. Vi producerer og sælger et af landets bredeste sortimenter af mursten, tegltagsten og andre former for facadebeklædning. Vores kunder er arkitekter, landskabsarkitekter, bygherre, entreprenører, forhandlere mfl. Vi har produktion på vores egne fabrikker i Danmark og køber også produkter hjem fra vores europæiske søsterselskaber.


Vi er en del af den globale Wienerberger-koncern, som er en stor østrigsk organisation med 19.000 medarbejdere og 200+ fabrikker i 27 lande. Den nordiske organisation med 300 medarbejdere ledes fra Danmark, hvor vi har kontorer på Frederiksberg og i Egernsund. Du kan læse mere om vores virksomhed  her.

En del af vores strategiske fokus er at mindske vores klimaaftryk så vi kan blive CO2-neutrale i 2050. Vi arbejder målrettet med produktudvikling, energioptimering samt nye teknologier for kontinuerligt at kunne producere og levere mere klimavenlige produkter til vores kunder. Du kan læse mere om vores grønne omstilling her.


 

ikoner

27 lande

i hele verden

ikoner

19.000

dygtige medarbejdere

ikoner

200+

fabrikker i hele verden

ikoner

60

forskellige nationaliteter


 

Egernsund Wienerberger som arbejdsplads

Hos os får du udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et godt arbejdsmiljø. Vi er en produktionsvirksomhed med egne fabrikker i Danmark som dækker hele værdikæden fra erhvervelse af naturlige råvarer over egenproduktion på vores fabrikker, til afsættelse af vores produkter på det kommercielle B2B marked i Danmark og udlandet. Derfor består sammensætningen af vores medarbejdere  også af mange forskellige kompetencer og baggrunde. Det bidrager til et dynamisk og spændende arbejdsmiljø med rig mulighed for at udvikle sine kompetencer.

Da vores nordiske organisation ledes fra Danmark, arbejder en del medarbejdere også sammen med de øvrige nordiske lande, ligesom en del medarbejdere arbejder internationalt som del af en stor koncern.

Vores værdier – tillid, respekt, passion og kreativitet – er med til at gennemsyre og skabe en kultur, der er uformel og i øjenhøjde. I det daglige er vi tæt på hinanden, både ledere og medarbejdere, selv om vi holder til på forskellige adresser rundt i landet. Vi er passionerede omkring vores arbejde og du vil blive mødt af kollegaer med stor viden inden for deres område, som alle brænder for tegl. Vores lokale forankring, som går flere generationer tilbage, giver os en unik ekspertise og erfaring, som hver dag præger vores tilgang til mulighederne med tegl.

 

 

Mød en kollega

Her kan du høre fra nogle af vores dygtige kollegaer som dagligt arbejder for at vi kan nå vores målsætninger.

     

EKSTERN SALG

 

Brian Raun, Key Account Manager

I mit job møder jeg hver dag rigtig mange forskellige mennesker og det er min fornemmeste opgave altid at være tilgængelig for sparring og alle former for hjælp i forbindelse med kundens projekt. Jeg er stolt af at være ansat i en virksomhed med bæredygtige ambitioner, som gør en indsats for at nedbringe CO2-aftrykket. Det er spændende at være en del af Nordens største teglvirksomhed og opleve, at på trods af virksomhedens størrelse, er vi som en stor familie, hvor mennesket kommer først. Som medarbejder oplever jeg, at virksomhedens rolige atmosfære gennemsyrer, hvordan man agerer ud til kunderne.

KVALITETSKONTROL

 

Olena Liadova, Ansvarlig for kvalitetskontrol

Jeg elsker mit job, fordi jeg er med til at kvalitetssikre, at vores mursten hele tiden bliver bedre, og byggerierne bliver stærkere. Jeg har mange spændende arbejdsopgaver og kan lide arbejdet med at tjekke og sikre, at murstenene får det rigtige udtryk, når det gælder format, vandoptag og trykstyrke. Teglbranchen er virkelig interessant, og jeg lærer noget nyt hver dag.

KVALITETSSIKRING

 

Lene Vissing, Quality Manager

Både i mit job og i Egernsund Wienerberger generelt har vi stort fokus på, hvordan vi kan være så lidt klimabelastende som muligt, og det er en interessant og vigtig rejse at være med på. Vi har et meget simpelt og velkendt produkt, og med meget små greb i produktionen kan man ændre på murstenens udseende og format. Det er et håndværk, der kræver, at du kender dine materialer. Du kan med det samme se og mærke, hvis din lerblanding ikke er i orden. Og hvis én ting kikser i processen, så fejler du. Det gør mit job spændende og udfordrende.

     

PRODUKTION

 

Jens Peter Fomsgaard, Driftsleder

Jeg går meget op i kvalitet, og at tingene skal være i orden. Jeg kan godt lide udfordringer og nye opgaver, der skal løses. Vi har altid været innovative på vores fabrikker og haft fokus på at lave forbedringer på vores produkter heriblandt overliggere.  Jeg har været tilknyttet virksomheden i mere end 30 år og arbejder efter devisen, at medarbejderne er den største ressource, vi har. Alle mand er vigtige og skal være glade for at gå på arbejde og blive set, hørt og anerkendt.

PROJEKTAFDELINGEN

 

Jesper Fuglsang, leder af projektafdelingen

Min hverdag er i dén grad uforudsigelig, og det er faktisk noget af det mest spændende ved mit job. Der er ikke to dage, der er ens, og derfor er det afgørende, at vi er omstillingsparate i afdelingen. Selvom jeg møder ind med en plan fra morgenstunden, skal jeg altid være forberedt på at sadle om. Ofte ringer telefonen, og der opstår en opgave, der skal håndteres med det samme. Heldigvis trives både jeg og mine kolleger i afdelingen rigtig godt med, at dagen er svær at forudsige.


 


 

Rekrutteringsprocessen

Lige meget om vores ansættelsesproces er via annoncering, lokale henvendelser eller anden netværk, lægger vi vægt på en høj etik og fortrolighed i ansættelsesprocessen, og at du, som kandidat, oplever at blive behandlet professionelt og med respekt. Vi behandler din ansøgning og dine dokumenter fortroligt, og vi kontakter altid dig først, hvis vi ønsker at indhente referencer.

Din ansøgning er vores første møde med dig og skal forhåbentlig bringe dig videre til en personlig samtale. Jo bedre vi lærer dine kompetencer og drømme at kende, jo større er dine chancer for at kommer videre. Din ansøgning skal selvfølgelig beskrive dine faglige kvalifikationer, men vi vil også gerne høre lidt om, hvad der motiverer dig i stillingen, og hvorfor du søger den.

laptop, Woman typing with one hand, pencil in the left hand


Før du skriver ansøgningen

- sæt dig ind i, hvem vi er som virksomhed. Så kan du fx bedre motivere din ansøgning og relatere til vores værdier.

- overvej, hvorfor der er et godt match mellem det, du kan, og det vi søger.

- skriv, hvorfor du brænder for den konkrete stilling. 

- skab et spændende og retvisende billede af dig, og hjælp os med at se, hvorfor du er den rigtige til jobbet.

    


 

Ledige stillinger

Du kan se vores ledige stillinger her:

EW-stakke


 

    

Seneste artikler

0Resultater


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker