Inspiration, kollektion og viden i én bog
”Én mursten ad gangen” er et inspirationskatalog og tager dig med på en rejse formet af murværkets potentiale.
Vi går i dybden med 15 forskellige referencer, som præsenteres i form af helhed og detalje, teglets rolle i løsningen af den pågældende opgave samt faktuelle billedtekster, arkitekt, sted og funktion.
De 150 sider er også en håndbog eller et leksikon om mursten, murværk, murstenens geometri, fuger, forbandter, mønstermurværk, formsten og meget mere.
Udover inspiration er bogen altså også et praktisk arbejdsredskab, som kan benyttes i dialogen med kolleger og kunder.
Dyk ned i vores bog og oplev, hvordan visioner bliver til virkelighed – én mursten ad gangen.
God fornøjelse med bogen!
Læs mere om de mange flotte referenceprojekter som er anvendt i 'Én mursten ad gangen'.
Når en mursten bliver lagt, er det begyndelsen på noget nyt. Et nyt rum, et nyt hus, en ny by. Med en mursten i hånden kan kreativiteten få frit spil - og det er netop det, vi hylder i vores bog om mursten ”Én mursten ad gangen”.
Inspiration, kreativitet og relevans er udgangspunktet for vores bog.
Vi ønskede at lave en rigtig bog. En bog som får sin plads på skrivebordet eller i reolen. En bog som man kan tage frem og bruge løbende som inspiration, og som et opslagsværk.
Der ligger et grundigt analysearbejde forud for bogen ”Én mursten ad gangen”. Vi har nemlig interviewet 15 arkitekter i Skandinavien, der arbejder med tegl. Vi stillede alle 15 arkitekter de samme spørgsmål om, hvad der inspirerer dem, hvilken viden de søger og hvordan de ønskede det formidlet.
Svarene var ikke så forskellige endda – selv på tværs af tre lande:
- Hvis der vises en detalje, vil jeg have alt info.
- Ikke så meget fokus på det enkelte produkt, men på hvad tegl kan.
- Fra enhed til helhed: Smukke fotos, der gør det soleklart, hvorfor man skal bygge med tegl.
- Fotos der viser både helhed og detalje, og også gerne detaljetegninger.
- Et let navigérbart opslagsværk, der inspirerer og er lækkert.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.