”Vi var inspireret af den klassiske røde murermestervilla”

Mathilde Felthaus var ikke i tvivl om, at det nye hus skulle opføres i en rød mursten og signalere hygge. Samtidig skulle murstenen indgå i facaden sammen med træ, der skulle binde huset sammen med garage og udekøkken. Mød Mathilde, der gik på jagt efter den helt rigtige røde mursten, der både er brugt ude og inde.



FAKTA

Hvem:
Mathilde Felthaus, 39 år

Hustype:
Arkitekttegnet hus

Mursten:
EW2284 Terracotta

Beliggenhed:
Kolding

Opført:
2020

 

Bag det stilfulde arkitekttegnede hus med detaljer for kvalitet og funktionalitet bor Mathilde Felthaus sammen med sin mand, parrets to mindre børn, to større børn fra et tidligere forhold og en hund.

Huset er tegnet af Mathildes far, der er arkitekt, og er opført med øje for naturen, og hvor solen står op og går ned. Og så skulle der være plads til, at hele familien kan være samlet.

Klassisk rødt murstenshus

For parret var det vigtigt at vælge en mursten, hvor man fik indtryk af, at det var hyggeligt som familie at være. 

- Jeg har altid været til den klassiske stil. Vi kunne godt have fundet på at købe en gammel murermestervilla, så her fik vi en pendant til dette med det klassiske udtryk udenpå og alle vores ønsker indfriet indenfor siger Mathilde og fortsætter:

- I kvarteret var der mange grå og gule huse, men vi ville gerne have et klassisk murstenshus, og derfor valgte vi en rød mursten. Det var ikke oppe i tiden, da vi byggede, som de røde mursten er det netop nu. De andre nybyggere på vejen har efterfølgende sagt: ’Hvor er det fedt, at I turde bygge med en rød mursten’.

     











Huset er tegnet af Mathildes far, der er arkitekt, og er opført med øje for naturen, og hvor solen står op og går ned. Og så skulle der være plads til, at hele familien kan være samlet.

     

Rød er ikke bare rød

I inspirationsfasen søgte Mathilde på Instagram efter den helt rigtige røde farve. Rød er nemlig ikke bare rød. Heller ikke når det kommer til mursten, der kan fås i en bred vifte af forskellige røde nuancer – lige fra rustrød og lys terracotta med brunlige undertoner til varme og dybe røde, og næsten violette, toner, der leder tankerne hen på lava.

Der er også visse fordele ved at have en arkitekt i familien.

- Min far havde en masse mursten og vareprøver stående, og det var her, at jeg første gang faldt over den mursten, vi endte med at vælge. Vi fik set os varme på fem røde mursten, og så tog vi ud for at kigge på huse med de forskellige sten. Vi kørte både til Aarhus, Randers og Sønderborg, fortæller Mathilde.

I Aarhus blev de sikre i valget. Murstenen EW2284 Terracotta havde den helt rigtige røde nuance.

Det er en rød blødstrøgen mursten med hvide nuancer. Terracotta er et moderne ´take´ på den klassiske røde mursten. Der er noget helt særligt over den måde det røde grundler arbejder sammen med det hvide lerslør.

Terracotta er også en mursten, der nemt kan kombineres med flere af vores røde mursten som EW2207 Rød lys eller EW2277 Gammelrød m/ spil.

- Vi vidste, at vi også gerne ville have murstenen indenfor, så derfor var det vigtigt for os at finde en farve, vi også kunne lide at kigge på indenfor. Terracotta passede bare helt perfekt til os, og så har den sådan nogle flotte nuancer i sig, siger Mathilde og fortsætter:

- Min mand kan godt lide hvidt og sort, så vi ville gerne have en kontrast til de hvide vægge og rå betongulve. Murstensvægge bidrager med en charme indendørs og giver varme og hygge. Og så passer det perfekt til vores pejseområde og vinkælder.

Parret valgte en sandfarvet fuge, og det var et helt bevidst valg:

- Vi ville gerne have, at det var murstenen, der var fremtrædende. Det var derfor vigtigt for os, at fugen ville falde godt ind i helheden, forklarer Mathilde.

     

Moodboard - horisontal

Skab sammenhæng i materialevalg

Hvordan passer murstenen sammen med de øvrige materialevalg til facaden?

Vi har inddelt nogle af vores mest populære mursten blandt husbyggere i fire kategorier og giver inspiration til øvrige materialevalg, der vil egne sig godt til netop disse mursten.

     

Mursten og træ skaber en helhed

Det var vigtigt for familien, at huset havde udsigt og udblik til naturen.

Derudover havde parret forskellige ønsker til det nye hus. De blev enige om, at de hver især måtte vælge tre topprioriteter, som de skulle forsøge at opfylde og finde plads til i budgettet før alt andet.

- Jeg ønskede mig et kæmpestort køkken-alrum, en lukket garage og et område i haven med udekøkken, hvor vi kunne være afskærmet fra vejen og naboerne. Min mand drømte om to ting: En pejs og en vinkælder.

Båden garagen og udekøkkenet skulle opføres i træ. For at skabe sammenhæng med huset valgte parret at inkorporere træ i murstensfacaden. Rundt omkring på huset og ved vinduerne finder man derfor ni træfelter, der komplimenterer den røde mursten og bidrager med et varmt udtryk. Indenfor går trælamellerne igen på udvalgte flader i loftet, som skaber en god akustik.

     

     

Tag, tagrender, vinduer og døre er holdt i sort og tilfører huset et moderne udtryk.

- Sort er stilrent. Vi ville også gerne skabe en kontrast til de meget store hvide flader på væggene. Vi tænkte, det kunne være fedt at få sorte døre indvendigt, der ville stå flot til de rå betongulve. Vi ville gerne binde det sammen, så derfor syntes vi også, at elementerne udenfor skulle være sorte, siger hun.

     


 

3 gode råd fra Mathilde

1 | Gå med mavefornemmelsen

Du skal kunne lide den mursten, du vælger. Både nu, men også om 10 år. Husk, at du kigger på murstenen, hver gang du kommer hjem, og når du kører derfra, så det betyder noget at vælge den rigtige mursten. Det er nemmere at male en anden farve indenfor eller sætte akustiklofter op. Nogle synes måske, det er kedeligt, fordi det bare er en mursten, men det er altså ikke bare en mursten.

2 | Se murstenen i virkeligheden

Der er mange valg, man skal træffe, når man bygger nyt hus. Jeg vil virkelig anbefale, at du tager ud og ser på huse med de mursten, du godt kan lide. Det giver noget helt andet at se, hvordan den enkelte mursten ser ud som murværk. Det er alt for svært at træffe en beslutning, hvis du kun har en prøvetavle med få rækker af mursten at gå ud fra.

3 | Undgå at fortryde dine valg

Man kan ikke få det hele, når man bygger nyt hus. Min mand og jeg valgte hver især vores tre topprioriteter, som vi ville have opfyldt. Herefter måtte vi se på, hvilke af de andre ønsker der var råd til. Uanset om du vælger et typehus eller et arkitekttegnet hus, vil jeg råde andre til mærke efter, hvad der er vigtigt for én, så man får sat sit eget præg og ikke kommer til at fortryde sine valg, når først huset står færdigt.

     

     

Kærlighed ned til mindste detalje

Mathildes far har ikke kun tegnet huset. Han har også hjulpet med at bygge en del af huset sammen med Mathildes mand. Det har givet parret en helt særlig følelse:

- Vi har fået professionelle til at lave murerarbejdet, men vi har selv været en aktiv del af byggeprocessen og har blandt andet selv opført al træværk. Vi har lagt vildt meget kærlighed i huset og har meget hjerte med. Vi kender huset ned til den mindste detalje, og det giver bare en helt speciel følelse.

Parret har ikke fortrudt nogle af deres valg. Ifølge Mathilde har det været en lidt lettere proces at bygge nyt hus, fordi de også boede i hus inden:

- Mange nybyggere kommer direkte fra en lejlighed. Når man ikke har været husejer tidligere, er der mange små ting, man måske slet ikke spekulerer på eller gør sig forestillinger om. Vi vidste for eksempel, at vi skulle have en udendørs vandhane på hver side af huset. Det kan godt være, det er de små ting, men det er alt sammen noget, der tæller. Det handler om at sætte sit eget personlige præg og få det lige, som man drømmer om, afslutter Mathilde.


 





"Vi vidste, at vi også gerne ville have murstenen indenfor, så derfor var det vigtigt for os at finde en farve, vi også kunne lide at kigge på indenfor. Terracotta passede bare helt perfekt til os, og så har den sådan nogle flotte nuancer i sig"

Mathilde Felthaus
Nybygger


 

Sådan valgte Fie mursten

Du kan ikke bare udskifte murstenen. Derfor var murstenen også et af de vigtigste valg, da Fie skulle bygge hus.

Mursten: Bronsgroen | Privatbolig


 


 

Skab din drømmebolig med den helt rigtige mursten

Få inspiration til valg af mursten

At vælge mursten til dit nye hus er en stor beslutning. Det er ikke bare et element, du skifter ud, når du har brug for forandring.

Vi har skabt et univers for nybyggere, hvor du kan få inspiration til at skabe dit eget individuelle nybyggerhus med den helt rigtige mursten og det helt rigtige udtryk.

Besøg vores nybyggerunivers

    


 

Nysgerrig på Terracotta?

Sammensæt murstenen med op til 10 forskellige fugefarver og download teksturen.



 

Læs mere her

Leg med udtrykket

Vælg mellem vores mursten, fugefarver, forbandttyper og facadeelementer og se, hvordan det vil se ud på murværket eller din hustype.


 

Prøv vores HusDesigner

Få vores brochure

Vores brochure er designet til dig, som skal vælge den helt rigtige mursten til din drømmebolig.
Her finder du masser af inspiration til valg af mursten, artikler med andre husbyggere, gode råd og meget andet, der kan hjælpe dig videre i inspirationsfasen og beslutningsprocessen.

Få brochuren her


 

Se mere fra vores nybyggerunivers


 

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker