
Studentermedhjælper til marketing og kommunikation
Kan du lide at lege med ordene, og brænder du for at fortælle de gode historier? Historierne har vi mange af, men vi savner hjælp til at fortælle dem. Er du hjemmevant på sociale medier, og synes du, at det kunne være sjovt som studentermedhjælper at prøve kræfter med at fremme kendskabet til high-end teglprodukter som mursten og belægningstegl, er det måske dig, vi mangler i vores dygtige og hyggelige marketingteam.
Du vil referere til vores skandinaviske marketing manager og indgå i et mindre marketingteam, som supporterer de nordiske lande. Du kommer til at arbejde tæt sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at vi får de gode historier ud til vores målgrupper og udnytter det fulde potentiale af vores kanaler.
En global koncern med mange muligheder
egernsund wienerberger producerer og sælger mursten, tegltagsten, beklædningstegl og belægningsklinker og har et af Danmarks bredeste sortimenter, som består af både dansk producerede produkter, samt produkter produceret på vores øvrige europæiske fabrikker. Vi vil gerne gå forrest, når det gælder den grønne omstilling og har stort fokus på innovation, produktudvikling og tiltag, der har til formål at passe på vores fælles planet. Det er også en rigtig stor del af vores kommunikation og indsatser.
Vi er en del af en stor østrigsk organisation, hvor den nordiske organisation med mere end 250 medarbejdere ledes fra Danmark. Vi har fire fabrikker i Danmark, og selvom vi er globale, er vi i Danmark også meget lokale.
Dine fokusområder
Du vil i samarbejde med vores Campaign og Content Manager have ansvaret for at skabe engagerende indhold til vores digitale platforme (hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve og annoncer) og være med til at udvikle vores tilstedeværelse i markedet. Du er vant til at tænke i målgrupper og budskaber og har lyst til at sætte dig ind i, hvilke historier som tiltrækker vores målgruppe, der blandt andet tæller arkitekter, murere, entreprenører og husbyggere. Du vil være med til eksekvere vores årlige contentplan og skabe kreativt og fagligt godt indhold til vores forskellige kanaler.
Dine arbejdsopgaver vil være:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du læser BA i kommunikation/markedsføring på CBS, RUC eller lignende og er ved at afslutte din bachelor. Herudover håber vi:
Egernsund Wienerberger producerer og sælger mursten, tegltagsten, beklædningstegl og belægningsklinker i Norden fra egne fabrikker.
Vi har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed og er godt på vej mod vores mål om en CO2-neutral produktion i 2050.
Vi er en del af en stor østrigsk organisation med ambitiøse bæredygtige målsætninger og vi arbejder med bæredygtighed i et livscyklusperspektiv for alle vores produkter.
Den nordiske organisation med 450 medarbejdere ledes fra Danmark, hvor vi har fire fabrikker.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med højt til loftet og stor arbejdsglæde. Vi er en virksomhed i konstant udvikling og har mange passionerede kollegaer. Du bliver en del af virksomhedens marketingsafdeling, som har kontor og base på Frederiksberg i København, hvor der i alt sidder omkring 20 kollegaer.
Vi forestiller os, at du arbejder omkring 10-15 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses efter dit studie og eksamener. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god, rar og professionel opstart med indkøring i opgaverne, tæt opfølgning og sparring.
Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest d. 3. marts. Vi indkalder løbende til samtaler, og derfor kan stillingen være besat inden ansøgningsfristens udløb. Så vent ikke med at sende din ansøgning.
Du bedes i din ansøgning beskrive, hvad der motiverer dig til at arbejde i denne stilling, og hvorfor du er en stærk kandidat. Du bedes også indikere, hvornår du kan tiltræde. Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at kontakte, Campaign og Content Manager, Signe Sand Steffensen, på tlf. 8140 3918 eller Regional Head of HR, Henrik Johannisson, på tlf. 6161 0066.