Kongsparken er et boligprojekt med 34 lejligheder fordelt over ni etager, og med erhvervslokaler i stueplan. Med byens puls og den grønne, respektable Kongsparken som nærmeste nabo, er boligprojektet blevet et attraktivt lejlighedskompleks i centrum af Tromsø. Det er AT Plan og Arkitektur, der har tegnet byggeriet på vegne af opdragsgiver og byherre JM Hansen Eiendom AS/Frabene AS, og totalentreprenøren er Econor.
Levende teglfacade med et solidt og elegant udtryk
På facaden til Kongsparken er der monteret i alt 35.000 beklædningstegl, leveret af Egernsund Wienerberger. Beklædningsteglet en tegltype, der hedder URBAN Frederiksberg, med U-profil. Den robuste og ru U-profil giver et kraftigt og spændende udtryk i teglfacaden. URBAN beklædningstegl leveres med 30 års garanti mod frostskader, og har som teglprodukter generelt meget lang levetid.
Trond Alsgaard Hansen, arkitekt i AT Plan og Arkitektur, kan især godt lide den tydelige struktur i teglfacaden:
- Vi synes, facaden fremstår som varm og levende. Patinaen og schatteringerne i overfladen giver et levende udtryk, som vil variere, afhængigt af vejr- og lysforhold. Strukturen i facaden vil også give et rigt lys- og skyggespil.
Beklædningstegl fra Egernsund Wienerberger er et robust og vedligeholdelsesfrit materiale, der bidrager til at opnå en solid standard på ejendommen.
- Kongsparken er et forholdsvis højt byggeri med en central placering i Tromsøs centrum, og det er vigtigt, at byggeriet giver noget tilbage i form af visuelle kvaliteter. Det er et byggeri pænt over gennemsnitlig standard, og det bør også afspejles i facadeudtrykket. Tegl giver facaden et både solidt og tidløst udtryk, fortæller Hansen.