Mursten: Formsten | Håndværkshavn, Vejle
© egernsund wienerberger A/S


 

Formsten danner 15 meter lang kunstmur ved Håndværkshave i Vejle

Håndværkshave er Vejle midtbys nye, eksklusive boligbyggeri kun 10 min fra Vejle Fjord. En mur på 40 meter afskærmer den lille park, der er en del af Håndværkshave. 15 m af muren bliver en ’levende mur’, hvor lys og skygge skaber liv alt efter årstid og tid på dagen. Muren er byggesamarbejde mellem murer og kunstneren Karen-Lisbeth Rasmussen.

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

I hjertet af Vejle midtby er de første teglsten til et nyt nabolag lagt. Håndværkshave er byens nyeste boligskud på stammen og rummer 110 ejerlejligheder, beliggende på en historisk grund, hvor tidligere Vejle Bolte- og Møtrikfabrik og senere en håndværkerby har ligget.

Som afslutning på byggeriet har man opført en 40 meter lang mur, der afskærmer boligerne fra nabogrunden. For at fuldende Håndværkshaves eksklusive udtryk, har man valgt at gøre 15 meter af muren til kunstmur, som kunstneren Karen-Lisbeth Rasmussen står bag. Hun gjort det til sin mission at integrere tegl og mursten i sin kunstneriske praksis.

For at skabe kunstværket i muren, har Karen-Lisbeth Rasmussen sammensat i alt 1.700 formsten. Stenen, der er anvendt har fået øgenavnet ’den skæve’. Det kommer af, at facaden har to uens snit, der skaber en masse muligheder for lys og skygge. Muren har fået sit tilnavn ’spiralmuren’, fordi vores kantede formsten danner en lang række spiraler, der får muren til at fremstå levende.

Tegl som kunstnerisk materiale

Mursten: Formsten | Håndværkshavn, Vejle

Hos Egernsund Wienerberger har vi samarbejdet med Karen-Lisbeth Rasmussen i mere end et årti, netop fordi hun formår at integrere vores tegl sin kunst på en måde, der viser, at materialet også har sin berettigelse i kunstens verden.

Karen-Lisbeth Rasmussen fortæller:

- Tegl for mig repræsenterer et utal af kunstneriske muligheder, der kan tilføre moderne bygninger en unik sanselighed, kant og karakter. I mine øjne er tegl det smukkeste byggemateriale vi har, især når vi formår at fremhæve lerets materialitet.

Netop materialiteten og lys-/skygge-effekten har været i centrum i udarbejdelsen af kunstmuren ved Håndværkshave i Vejle. 

- Det færdige resultat repræsenterer en levende mur, der bryder med det stringente boligbyggeri og tilføjer noget æstetik og stoflighed. Også her har vi arbejdet med lys og skygge, så muren ændrer udtryk alt efter årstid og tid på dagen, fortæller Karen-Lisbeth Rasmussen.

Karen-Lisbeth Rasmussen har designet udtrykket, men kunstmuren er blevet til i tæt samarbejde med mureren Arne Rasmussen, der har brugt ca. tre uger på at opføre kunstmuren.

KONTAKT OS

Salgsteamet
T. +45 7444 2540
E. salg@egernsund.com

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV ...

og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

Formsten fra Vesterled Teglværk

Fremstilling af formsten er ofte en noget dyrere affære end traditionelle mursten, der følger standardmål, da forstem er specialfremstillet mursten. Ofte har de til formål at imitere teglsten af ældre dato og bidrager til at realisere løsninger udover det sædvanlige.

Det er også tilfældet i Vejle, om end formstenene anvendt til kunstmuren er produceret på formstensmaskinen på Vesterled Telgværk. Maskinen letter og præciserer processen med at lave formstensprodukter, herunder teglsten med kantede eller specielle former, som dem anvendt til kunstmuren.

Brugen af formstensmaskiner gør produktionsprocessen mere effektiv og præcis, hvilket er afgørende, især når der er behov for en stor mængde ensartede formsten.

- Når kunst integreres i planlægningen af et teglbyggeri, opstår en symbiose, hvor kunst og arkitektur forenes som en helhed. På den måde bliver tegl som kunst ikke blot smukt, men også økonomisk overkommeligt, da materialer og håndværksarbejde allerede er en integreret del af processen, forklarer Karen-Lisbeth Rasmussen.

Kunstmuren er et resultat af Karen-Lisbet Rasmussens arbejde med at integrere kunst i murværk og er støttet af Den Jyske Kunstfond. Hele Håndværkshave forventes at stå færdigt i foråret 2024.


 


 

Er du på udkig efter mursten i specielle former og formater?

Når en traditionel mursten ikke er den rette løsning, er en specialsten svaret.
 

Brug for input til valg af teglprodukter?

Så er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere, der står klar med rådgivning og inspiration.

 

NY BOG! Inspirerende bog om mursten og murværk

Et opslagsværk med inspiration, kollektion og viden i én og samme bog – til arkitekten.

 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker