Arkitekten har valgt den helt lyse, men alligevel varme sten, der helt præcist hedder EW2162 Avignon, som på én gang giver mulighed for at tilstræbe en stram arkitektur med stor enkelhed i designet i murværket. Ved at fremhæve nogle af stenene i særlige mønstre giver det samtidig mulighed for at spille skygger i facaden. Og det er lykkedes på smukkeste vis på museet, som ved brugen af mønstre fremhæver den stramme byggestil i en enkel og bevidst stram arkitekturstil.
Bygningens spidse hjørner er designet som et hængsel, hvor stenene griber ind i hinanden i forbandtet, og det understreger en skarp aftegning af bygningen mod baggrunden og omgivelserne i det hele taget.
Skygger og lys med mursten
Skygger og lys udfordres i murstenenes mønstre i felter på facaden. Perforeringer i mønstret giver lysindfald i foyeren, og omvendt vil lyset inde fra bygningen ses i mønstre udefra om aftenen.
Som helhed kan der læses meget af historien ved at studere bygningens, og murværkets struktur. For byggeriet understreget netop de forskellige kulturer, som spiller sammen i grænselandet. Samspil kendetegner både tilbygningen isoleret set, men også set sammen med den eksisterende bygning, som den er bygget sammen med.
Tilbygningen indeholder ud over foyeren også en lille multianvendelig biograf på førstesalen og udstillingsfaciliteter over indgangen. På anden salen ligger et fællesrum til events, forsamlinger og spisested under besøget på museet, hvorfra der videre er adgang til en udendørs tagterrasse med udsigt mod bakkerne ved Sundeved på den anden side af Alssund