Det røde ler trækker tråde til den skandinaviske byggetradition, og de røde mursten er både klassiske og populære i dagens byggeri.
Derfor har vi i udviklingen af de to nye blødstrøgne mursten taget afsæt i det velkendte røde ler, som tilfører varme og nærhed til nye bygninger og bidrager til et inviterende univers.
- Når vi udvikler nye mursten, arbejder vi på at tilføre spil og liv i hver enkel mursten, så murværket i sidste ende bliver levende. Vi har taget udgangspunkt i det klassiske og oprindelige røde ler som base. Vi ville gerne respektere traditionen, men har samtidig haft et ønske om at tilføre en moderne twist ved at give farverne lidt mere spark og variation i nuancerne, forklarer Rikke Ask, Head of Product Development og arkitekt i Egernsund Wienerberger.