Forbandter og fuger bidrager effektivt til det endelige murværks udtryk og hjælper med at tydeliggøre visionen.
Murværk opbygges af skifter - vandrette lag af mursten.
Skifterne lægges forskudt oven på hinanden i et udvalgt mønster, der gentages efter en bestemt takt – dette er et forbandt. Ordet forbandt stammer fra det tyske ord "verbinden", som betyder at sammenføje eller forbinde.
Forskydningen af murstenene i forbandt fordeler presset på murværket og sikrer dermed stabilitet, samt at murværket kan holde til et vist tryk.
Forbandet har også betydning for murværkets endelige udtryk. Forbandter, der hovedsaligt består af løbere - den lange side af murstenen, giver et relativt roligt og moderne udtryk. Forbandter, hvor der både indgår løbere og kopper – den korte side af murstenen, giver et mere varieret og livligt udtryk.
Se et udvalg af forbandter nedenfor og afprøv dem i vores MurDesigner eller HusDesigner.
Forbandtet kan også gøres tredimensionelt, ved at lege med frem- eller tilbagetrækning af udvalgte mursten. Relieffet kan følge forbandtet og tydeliggøre rytmen eller man kan lade relieffet bryde forbandtet, så nye overraskende motiver træder frem i murværket.
Relieffer kan også opnås ved helt at udelade udvalgte mursten i forbandtet, dette giver et transparent og luftigt murværk, der f.eks. kan skærme for sol eller indkig ved større vinduespartier.
Fugerne i udgør 23% af murværket og har dermed betydning for det endelige udtryk. Den helt fyldte skrabefuge giver f.eks. et kompakt stramt udtryk og den tilbageliggende fuge skaber dybde i murværket med sit fine horisontale skyggespil.
Der findes mange forskellige fugetyper - nedenfor vises 4 af de mest anvendte.
Egernsund Wienerberger tilbyder en lang række facadesten. Fra de smukke blødstrøgne, de rustikke håndstrøgne, de traditionelle maskinsten til de kulbrændte mursten med forskellige overfladestrukturer. Farvepaletten spænder lige fra lyse sandfarver over røde, rosé og gule toner til grå og mørke nuancer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.