Egernsund Wienerberger leverer til Hästhagsskolan – hvor mursten bliver til kunst

Brick: EW0466 Kobber | Hästhagsskolan, Sweden

Foto: Mattias Bäcklin

 

På en solskinsdag, når strålerne kaster lys over Hästhagsskolans facader, kan man nu se noget helt unikt på en af skolens gavle. Som metafor for en elevs tid i skolen har kunstmaleren Mattias Bäcklin skabt et kunstværk, der præcist gengiver et motiv inspireret af naturen. Det er gengivet med mursten fra Egernsund Wienerberger.

 

Hästhagsskolan i Farsta ved Stockholm har i et par år gennemgået en transformation, hvor målet har været at øge elevkapaciteten fra 600 til 900 elever fra nulte til niende klasse.

Arkitekt Cyrillus Johansson tegnede den eksisterende bygning i 1959, og det er hans arkitektoniske udtryk og detaljearbejde, der har været grundlaget for det nye design. Man har blandt andet valgt at inkludere mønstermurværk, der skaber liv i facaden. Derudover har en af gavlene fået et kunstværk i murstensfacaden med mursten fra Egernsund Wienerberger. Resultatet er blevet et imponerende møde mellem kunst og arkitektur.

   

"Mine tegninger er ofte optaget af den organiske og vidtstrakte natur, hvor symmetri og kaos står side om side. Man kan sige, at relieffet på Hästhagsskolan med titlen Trails of Progress er en slags tredimensionel forlængelse af min tegning. Her passede den mindre danske mursten fra Egernsund Wienerberger godt i forhold til at gøre mønsteret præcist nok, men med samme antal pixels."

Mattias Bäcklin
Kunstmaler

   

Fra grafit til mursten

Mattias Bäcklin er kunstmaleren, der står bag det motiv, der nu pryder den ene af Hästhagsskolans teglgavle. Mattias har studeret ved Kungliga Konsthögskola, Konstfack samt på Uppsala Universitet. I løbet af sine år som aktiv kunstner har han arbejdet med både video og fotografi, samt tegninger, skulpturer og offentlige designs – men han er i bund og grund tegner og laver ofte store, detaljerede tegninger.

– Mine tegninger er ofte optaget af den organiske og vidtstrakte natur, hvor symmetri og kaos står side om side. Man kan sige, at relieffet på Hästhagsskolan med titlen Trails of Progress er en slags tredimensionel forlængelse af min tegning. Her passede den mindre danske mursten fra Egernsund Wienerberger godt i forhold til at gøre mønsteret præcist nok, men med samme antal pixels, siger Mattias Bäcklin og fortsætter:

– Det er vel det, der er spændende ved kunst, det er grænseløst. Når du får denne type opgaver, får du mulighed for at udvide din kunstneriske virksomhed og arbejde i samfundet med din spidskompetence som kunstner. At jeg nu får lov til at omformulere virkeligheden på min egen måde med de designopgaver, jeg bl.a. arbejder på nu, er meget spændende.

En barkbilles vej ud i verden

Kunstværket, der vises på Hästhagsskolans mur, er inspireret af naturen; en interesse, der har fulgt Mattias Bäcklin gennem hele hans liv.

– Allerede da jeg var barn, nød jeg at lære om insekter, dyr og fugle. Jeg er også en aktiv fuglekigger i dag. Denne viden udbygges hvert år og har været en frugtbar kilde til min kunst, siger Mattias Bäcklin og fortsætter:

– Der er så meget at hente i naturen. Det gælder også for dette arbejde, hvor den store fordybning i midten repræsenterer barkbillens rugekammer. Der lægger hunbillen æggene, som udklækkes, og hvor larven så spiser sig selv ud af kammeret. Mens dette sker, bliver gangene gjort bredere, indtil larven forpuppes og forsvinder ud i verden som en bille. Dette er en god metafor for studerende. En elev starter i skole, samler viden gennem årene og vokser – og til sidst forlader man skolen og træder ud i samfundet.

Selv om metaforen var rammende, er det valget af materiale, der gjorde alting muligt.

– Det vigtigste var det æstetiske, at motivet stod sig godt med murstenen. Det er første gang, jeg har arbejdet på denne måde med mursten, og derfor var det rart, at jeg havde god tid til at arbejde på projektet. Jeg var ude på det gamle teglværk Haga og fik lov at mærke lidt på murstenen. Siden prøvede jeg at stable den for at se, hvordan det ville se ud. Men jeg kunne ikke have gjort det uden murerne; deres håndværk var det, der gjorde min vision mulig, siger Mattias Bäcklin.

Et samarbejde mellem murere og kunstner

For at muliggøre det unikke relief i murstensmuren var der brug for særlige færdigheder i murværk. Det var sådan, Puts & Plattsättning AB kom ind i billedet, under ledelse af murermester Tomas Lööw og murerne Stefan Janzon og Niklas Römer.

– Da det var tid at begynde at mure, lavede jeg en stor skitse på byggepladsen ved at spraye der, hvor stenene skulle have et fremspring. Stederne, hvor skyggerne skulle ligge, malede jeg blå, så murerne kunne følge relieffet. Det er et avanceret motiv, fordi der er så mange forskellige vinkler. Der er en tanke bag hver mursten, og det svære var at få visionen til at gå op i en højere enhed med mulighederne i byggeriet. Det var meget givende at have Tomas Lööw og hans team i ryggen. Det var et godt samarbejde og et fantastisk møde mellem mig og murerne, siger Mattias Bäcklin.



"Den store fordybning i midten repræsenterer barkbillens rugekammer. Der lægger hunbillen æggene, som udklækkes, og hvor larven så spiser sig selv ud af kammeret. Mens dette sker, bliver gangene gjort bredere, indtil larven forpuppes og forsvinder ud i verden som en bille. Dette er en god metafor for studerende. En elev starter i skole, samler viden gennem årene og vokser – og til sidst forlader man skolen og træder ud i samfundet."

Mattias Bäcklin
Kunstmaler

Han suppleres af Stefan Janzon, der var en af murerne på stedet:

– Da vi kom ud til stedet for første gang, lignede det en stor blæksprutte på muren, med arme overalt i forskellige farver. Men det gav os en fornemmelse af motivet og tanken bag det. Da vi skulle møde Mattias, fik vi yderligere forklaring på kunstværket. Men mursten er ikke bløde og kan ikke bøjes, så vi kunne ikke helt gå efter hans maleri. Derfor måtte vi tørlægge først, så han hele tiden kunne fortælle os, hvordan vi skulle flytte eller hugge stenene. Så for hvert skift var han der og arbejdede sammen med os.

Stefan Janzon fortsætter:

– Denne opgave krævede mere omtanke, og det er ikke ligesom at lave en almindelig mur. Her skulle vi hele tiden tænke på vægt, aflastning og konstruktionsmæssige egenskaber, samtidig med at vi skulle opfylde en bestemt vision. Men det får dig også til at føle dig mere involveret i kunstværket, hvilket er meget sjovt. Samarbejdet med kunstneren var en herlig oplevelse, og også murstenen fra Egernsund Wienerberger var god at arbejde med.

En kontrast til bygningens rette vinkler

For Mattias Bäcklin var det også vigtigt at respektere den eksisterende arkitektur i skoleområdet.

– Den eksisterende skolebygning er ikke bare en hvilken som helst anden bygning. Hästhagsskolan er tegnet af Cyrillus Johansson og er K-mærket med rette vinkler, der udstråler autoritet. Jeg ønskede derfor at skabe noget, der interagerer med dette, og hvor man arbejder med mursten og håndværket. Samtidig ønskede jeg noget organisk, der bryder med det regelrette. Derfor passede naturtemaet godt ind.

Han afslutter:

– At få lov til at være med til at udvide en så berømt og imponerende arkitektur er virkelig en fjer i hatten, og jeg er virkelig glad for, hvordan resultatet er blevet.

    

Information om Hästhagsskolan

Projektets navn: Hästhagsskolan
Bestiller: SISAB
Kunstner: Mattias Bäcklin
Murer: Tomas Lööw, Stefan Janzon og Niklas Römer fra Puts & Plattsättning AB
Arkitekt: HMXW arkitekter
Produkter: EW0466 Kobber
Står færdig: 2023


 


 

Lad dig inspirere af recesmurværk

Recesmurværk giver et smukt skyggespil i murværket og danner forskydninger i uendelige variationer.

 

  

   

Seneste artikler

0Resultater

  

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker