Nuancerige, røde mursten smelter ind i lokalmiljøet på Grønttorvet

Apartment building, Groenttorvet, Syren Hus, Blauwrood og Rust

Foto: Niels Nygaard

 

Grønttorvet i Valby er blomstret op som en spirende oase i byen. Byggerierne i den nye bydel er præget af tegl og murværksdetaljer, der sender en hilsen til det tidligere arbejderkvarter. Etageejendommen Syren Hus er prydet med vores nuancefyldte mursten i røde toner, hvor samspillet mellem dem og recesløsningen giver bygningen en smuk og detaljeret fremtræden.

 

København har fået en ny, grøn bydel, der forener det urbane med naturen. Ingcon og FB Gruppen står bag alle de forskelligartede projekter på Grønttorvet i Valby, der har det til fælles, at de er opført med mursten fra Egernsund wienerberger.

Et af områdets kendetegn er de frodige oaser, som byder ind til fællesskab, og imellem dem er etageejendommen Syren Hus skudt op.

Egernsund wienerberger har leveret næsten en halv million mursten til byggeriet, der med sine røde farvetoner passer ind i lokalområdet.

Til den store etageejendom er der primært anvendt vores blødstrøgne, røde mursten EW0181 Rust, der får selskab af vores håndstrøgne, rødviolette mursten Blauwrood.

   

EW0181 Rust

Rust er en tromlet blødstrøgen mursten med bløde former og et farvespil i nuancer af hvidt og rust.

Blauwrood

Rust er en tromlet blødstrøgen mursten med bløde former og et farvespil i nuancer af hvidt og rust.

   

De røde farvetoner bliver forenet i det rustikke udtryk

Selvom de to rødlige mursten har forskellige nuancer og overflader, bygger de begge videre på områdets historie, og Syren Hus lægger sig således op ad Valbys eksisterende bygningsmasse.

‒ Med sine røde toner og et lyst cementslør refererer Rust til de klassiske farver fra Valby, siger vores tidligere arkitekt- og entreprenørrådgiver Janus Steenberg. Han uddyber:

‒ Den tromlede overflade og de hvide nuancer på Rust skinner flot igennem i interaktionen med Blauwrood, hvis håndstrøgne ydre taler ind i de andre bygninger på Grønttorvet.

Ud over de røde farvetoner er de to sten dog ret forskellige, og der opstår en komplementær kontrast mellem de lyse og mørke mursten. Og så er der en ekstra grund til, at de to sten alligevel fungerer så godt sammen:

‒ Både Rust og Blauwrood har et rustikt udtryk, og selvom det kommer til udtryk på forskellige måder, er det dét, der skaber sammenhængskraften i byggeriet, forklarer Janus Steenberg.

Skiftende fugefarver og detaljering i murværket bidrager med variation

Det er dog ikke kun modspillet i de nuancerige mursten, der bidrager med liv på Syren Hus’ facade. Brugen af forskellige murerdetaljer med recesser giver bygningen et lettere udtryk, hvor skyggerne danser over ejendommen i takt med solens kommen og gåen.

‒ Der er også leget med forskellige fugefarver, der taler ind i farvespillet på bygningen. Hermed kan man opnå en stor variation omkring den samme sten, og det kommer virkelig til udtryk her og på resten af Grønttorvet, fortæller Janus Steenberg og tilføjer:

‒ Selvom der skal være en rød tråd, måtte bygningerne i den nye bydel ikke blive for ens. Derfor har man ud over fugefarverne også arbejdet med forskellige murstensforbandter,  og på den måde opnår de lignende sten forskellige kontekster og varierende udtryk.

Således står Grønttorvet i kontrast til andre nybyggerier med typehuse, der ligner hinanden, da man har formået at bygge i tegl og samtidigt variere fremtoningen.

Det gode samarbejde står i fuldt flor

Opblomstringen af Grønttorvet er resultatet af et godt samarbejde på kryds og tværs af Ingcon, FB Gruppen og Egernsund wienerberger.

‒ Hele Grønttorvet bærer præg af en særdeles velovervejet og gennemført byggeproces, og bygningerne viser i høj grad, hvad et godt samarbejde mellem entreprenør, bygherre og leverandør kan, siger Janus Steenberg og afslutter:

‒ Værdien af samarbejdet bliver især understreget på bygninger som Syren Hus, hvor kompleksiteten er højere end normalt, og der er anvendt nogle superfede detaljer, vi ikke bruger til hverdag.

Syren Hus rummer 158 lejelejligheder, som alle har privat terrasse eller altan, hvorfra beboerne kan nyde de grønne omgivelser. Hertil er der en stor, fælles tagterrasse med et væksthus og plantebede.

Læs mere om samarbejdet med Ingcon her.

   





"Selvom der skal være en rød tråd, måtte bygningerne i den nye bydel ikke blive for ens. Derfor har man ud over fugefarverne også arbejdet med forskellige murstensforbandter,  og på den måde opnår de lignende sten forskellige kontekster og varierende udtryk."

Janus Steenberg.
Tidligere arkitekt- og entreprenørrådgiver, Egernsund Wienerberger

   

Siden byggeriet af Syren Hus er Janus Steenberg skiftet fra Egernsund wienerberger til Komproment, hvor han bidrager med god rådgivning som projektsalgschef. Komproment er en del af wienerberger-koncernen, og leverer løsninger inden for facade og tag.

Hvis du vil vide mere om projektet på Grønttorvet, da du velkommen til at kontakte vores arkitekt- og entreprenørrådgiver René Lemming på tlf. +45 7444 2540, mobil +45 2911 9677 eller mail rene.lemming@egernsund.com.

   

Fakta om Syren Hus, Grønttorvet

Beliggenhed: Grønttorvet, Valby
Bygherre: FB Gruppen
Samarbejdspartnere: FB Gruppen som bygherre, Ingcon som arkitekt
Arkitektrådgiver: Ingcon
Produkt: EW0181 Rust og Blauwrood
Færdigopført: 2020

   


 

Lad dig inspirere af recesmurværk

Recesmurværk giver et smukt skyggespil i murværket og danner forskydninger i uendelige variationer.

 

Få inspiration til belægningstegl

Download vores nye brochure og få inspiration, viden samt 5 grunde til at vælge tegl til belægning.

 

   

   

Seneste artikler

0Resultater

   

Campaign handmade bricks

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om produkter, inspirerende projekter, dokumentation, genanvendelse, biodiversitet og meget mere.

   

Visualisering

Generér tekstur og BIM her

Download

Download brochurer og produktdokumentation

Produkter

En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker