Undersøgelsen af vores LESS-mursten benytter sig af LCA-beregninger med produktspecifikke data. Det efterlader et mere retvisende billede af byggeriets miljøpåvirkning, end hvis man benytter sig af generiske data.
- Uden at gå på kompromis med tekniske egenskaber, holdbarhed og kvalitet kan valget af CO2-besparende mursten give frihed tidligt i byggeprocessen og fjerne usikkerhed senere hen, netop fordi der anvendes produktspecifikke data. Det er en fordel nu – men det er især en fordel for fremtidens byggeri, når kg CO2 pr. kvadratmeter mindskes yderligere, forklarer Henrik Poulin, senior bæredygtighedskonsulent hos Arkitema.
Han fortæller også, at vi i Danmark er en anelse længere fremme sammenlignet med resten af Europa.
- Anvendelsen af produktspecifikke data i undersøgelsen giver det bedste overblik over miljøpåvirkningen – og der er en gevinst at hente. De generiske data kommer fra en tysk database, og når vi benytter os af produktspecifikke data, så giver det et mere retvisende billede af miljøpåvirkningen.
Som materialeproducent og leverandør er det en klar strategi for os at bidrage til at nedbringe CO2 i byggeriet:
- Vi har en klar strategi for, hvordan vi kan og skal sætte et mere positivt aftryk på byggeriet med vores produkter. Derfor er det også vigtigt, at man som bygherre og arkitekt er klar over, at der findes en mursten på markedet, der lever op til de nye klimakrav og har en dokumenteret effekt, fortæller Kristian Knorr Svane.